På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Regeringen sætter handling bag ord og fremmer varmepumper

Regeringen vil sammen med S, DF, R og SF afsætte 23,9 mio. kr. i 2017 og 28,9 mio. kr. i 2018 til etableringsstøtte til eldrevne varmepumper i de små, naturgasfyrede kraftvarmeværker. Samtidig ønsker regeringen at lempe den såkaldte elvarmeafgift.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen som led i elektrificeringen af energisystemet vil fremme varmepumper. Regeringen har nu taget initiativ til etableringsstøtte til eldrevne varmepumper i 2017 og 2018 målrettet de ca. 160 små naturgasfyrede kraftvarmeværker i Danmark. Pengene kommer fra den grønne klimapulje, der blev etableret i forbindelse med aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften fra november 2016.

Derudover har regeringen meldt ud, at den ønsker at sænke elvarmeafgiften og har ligeledes foreslået at udnytte den grønne klimapulje til formålet i 2019 og 2020.

Brugen af elvarmepumper er belastet af en række afgifter, herunder den almindelige elafgift, elvarmeafgiften samt overskudsvarmeafgiften i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme. Betaling af eltariffer udgør ligeledes en belastning for brugen af varmepumper. En sænket elvarmeafgift er et vigtigt skridt i retning af at kunne udnytte mere af den overskudsvarme, som virksomhederne står med, til gavn for virksomheder, fjernvarmekunder og den grønne omstilling.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3579
Mobil: +45 2924 4591
E-mail: jedpdi.dk
PUBLISHED: 19-06-2017 LAST MODIFIED: 19-06-2017