På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
Månedens medlem i juli 2015

I DI Energi har vi medlemmerne i fokus. For at give et indblik i medlemmernes verden stiller vi hver måned skarpt på et af vores 400 medlemmer.

Medlemmet får fem skarpe spørgsmål og fortæller om, hvad der optager dem netop nu.

I juli er Aalborg Energie Technik månedens medlem. 

Adm. direktør Hans Erik Askou besvarer fem skarpe spørgsmål om, hvem Aalborg Energie Technik er, hvad de har fokus på netop nu, og hvad deres vigtigste fordel er af at være medlem af DI Energi.

Billedet viser et kraftvarmeværk, der skal producere fjernvarme til 15.000 boliger i Orléans, svarende til 27 pct. af byen. Værket er på 37 MW og blev overdraget af AET 3. februar 2015.

1) Hvem er Aalborg Energie Technik?  
Aalborg Energie Technik a/s eller kort AET er en videns virksomhed. En ingeniørvirksomhed der udelukkende arbejder med vedvarende energi, idet vi designer, opfører og servicerer biomassefyrede kraftvarmeværker.

2) Hvad optager jer netop nu?  
Som projektvirksomhed med relativt få og store enkeltordrer er det konstant en god udfordring at skaffe den næste ordre på det bedst mulige tidspunkt. Det gælder jo om at kunne udnytte vores ressourcer (medarbejderne) bedst muligt. Dvs. hverken for meget eller for lidt arbejde.

Vi har længe haft og har også fremadrettet ambitioner om betydelig vækst. Vi stiler således efter stadigt flere og større projekter og større leveringsomfang.

Vi er derfor glade for og stolte over, at vi, i konsortium med en anden dansk virksomhed, her tidligere på året har indgået en betydelig kontrakt om opførelse af et biomassefyret kraftværk i udkanten af London - Tilbury Green Power.

Byggeperioden er knapt 2½ år, hvorefter konsortiet ligeledes har kontrakt på at drive og vedligeholde kraftværket i en 20-årig periode.

Det optager os naturligt nok også at komme godt fra start med dette store og vigtige projekt.

3) Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?
På det engelske marked har vores anlæg ry for at være blandt de allerbedste anlæg, målt på blandt andet effektiv udnyttelse af biomassen og på et højt antal driftstimer pr. år.

Vi er netop nu ved at idriftsætte vores fjerde anlæg i Frankrig. Anlæggene kører alle rigtig godt, til stor og udtrykt tilfredshed hos kunderne. Sådant rygtes hurtigt blandt projektudviklere og investorer i dette marked.

Den politiske støtte, som er nødvendig for at konvertere fra fossil energi til vedvarende energi, er uændret eller har måske endda stigende tilslutning fra flere betydende lande. UN’s arbejde via COP21 i Paris til december er et udtryk for, og er medvirkende til, dette.  

4) Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år? 
Det er som anført oven for en løbende og stor udfordring at skaffe de næste projekter til det rigtige tidspunkt, især da projekterne samtidigt skal have en acceptabel kvalitet.

Vores vækst kræver, at vi løbende inddrager nye markeder. Det kræver både ressourcer og tid at få succes, også selv om man blot bevæger sig fra en nationalstat til en anden inden for EU.

Væksten i AET kræver ligeledes, at vi evner at tiltrække og øge staben af dygtige medarbejdere. At vi på bedst mulig vis får disse nye medarbejdere uddannet og trænet, så de effektivt og hurtigt kan indgå i projektteams.

5) Hvad ser I som den vigtigste fordel ved at være medlem af DI Energi?
For os er det vigtigt, at energi er på den politiske dagsorden. Det er svært selv og alene at kæmpe på alle fronter. Derfor er det en stor fordel, at vi har mulighed for at være medlem af en organisation, der arbejder for gode forhold for at drive forretning inden for energi, og for AET specielt inden for vedvarende energi såsom biomassefyrede anlæg.

Vi har stor glæde af at være medlem af DI generelt. Vi får bl.a. god støtte fra specialister i personalerelaterede spørgsmål.  

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3514
Mobil: +45 3016 6563
E-mail: adladi.dk
Not only "Know How" - also "Know Why"

Aalborg Energie Technik (AET) er en ingeniørvirksomhed.

Siden 1996 har de designet, opført og serviceret biomassefyrede kedelanlæg, kraftværker og kombinerede kraftvarmeværker (CHP) i størrelsen intervallet 25-170 MWth i en række europæiske lande.

Virksomheden er beliggende i Aalborg, har 94 ansatte og havde i 2014 en nettoomsætning på godt 244 mio. kr.

AET vandt DI's initiativpris i 2013

Ved prisoverrækkelsen lød det blandt andet: 

"Aalborg Energie Technik A/S er en ægte vindervirksomhed, og jeres vej til at nå gode resultater kan inspirere andre virksomheder...

I er et godt eksempel på en virksomhed, der kan navigere i et internationalt marked, og som skaber gode resultater ved at satse på moderne ingeniørkunst, miljøvenlige løsninger og et fokus på kundens behov for højt specialiserede løsninger..."

DI Bioenergi arbejder for at identificere nye markedsmuligheder i Danmark, Europa og globalt og sikre, at medlemmerne får maksimal synlighed overfor potentielle kunder og investorer.