På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

10 isoleringsselskaber anmeldt af Energistyrelsen for bedrageri

De 10 selskaber har lavet hulmursisolering i en række private boliger, hvor der er blevet ydet tilskud fra energispareindsatsen. Yderligere skal 7 energiselskaber trække energibesparelser tilbage i små 30 sager om hulmursisolering.

De 10 selskaber har lavet hulmursisolering i en række private boliger, hvor der er blevet ydet tilskud fra energispareindsatsen. Yderligere skal 7 energiselskaber trække energibesparelser tilbage i små 30 sager om hulmursisolering.

Politianmeldelserne er resultatet af Energistyrelsens særkontrol af hulmursisoleringssager fra marts 2017. Isoleringsselskaberne anmeldes for 2 forhold. Det første forhold er fusk med den indblæste mængde isolering, som blev aftalt og betalt for af husejeren. Herefter er der så blevet ydet tilskud fra energispareindsatsen. Det andet anmeldte forhold er fusk med arealet af den væg, som skulle hulmursisoleres, således at der er blevet ydet tilskud til en større omkostning, end hvad der reelt var tale om. Der blev i alt ført særkontrol med 62 sager, hvor der var blevet ydet tilskud til hulmursisolering. Sagerne var kendetegnet ved manglende dokumentation, fusk med arealopmåling og manglende isolering.

Derudover er der også blevet truffet afgørelse om, hvor meget energiselskaberne skal trække tilbage i tilskud. Dermed ender de med at skulle trække energibesparelser på 3.145 tilbage.  

Fakta om energiselskabernes energispareindsats:
Baggrunden for energispareindsatsen er en politisk aftale imellem energiselskaberne og ministeren om at energiselskaberne årligt skal spare 10,1 PJ af energiforbruget hos energiforbrugerne. Det svarer til, at energiforbruget hos omkring 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse årligt reduceres. Det gøres igennem tilskud og rådgivning til over 100.000 energispareprojekter som går lige fra at få udskiftet vinduer og radiatorventiler til isolering og udskiftning til mere energieffektive maskiner.

Læs mere:

Beretning om energispareordningen 

Læs også:

Kontrollen af energispareindsatsen skærpes

Tilskud til hulmursisolering lukker permanent

 

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3514
Mobil: +45 3016 6563
E-mail: adladi.dk
PUBLICERET: 13-09-2017 OPDATERET: 13-09-2017