På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Aftale om ny model for VE-støtte på plads

Sol og vind skal konkurrere om VE-støtte i fælles udbud.

Den nye støttemodel, som gælder i 2018 og 2019, tildeler tilskuddet til VE som et fast pristillæg per kWh baseret på to budrunder. Der er afsat 1 mia.  kr. pr. år til ordningen, der omfatter sol og vindprojekter, der skal konkurrere på det laveste pristillæg for at vinde udbuddene. Ifølge regeringen forventes budrunderne i henholdsvis 2018 og 2019 at kunne producere VE-el op til 140.000 danske husstandes årlige forbrug. For staten betyder den nye model, at udgifterne til VE-støtten er kendte på forhånd, og for investorerne medfører det, at de udsættes for en prisrisiko som følge af elprisen.

Erfaringerne fra disse udbud vil blive brugt i udviklingen af en langsigtet, samfundsøkonomisk tilskudsmodel for perioden efter 2020.

Der er fremført kritik af regeringens ønske om primært at fokusere på budgetsikkerhed fremfor omkostninger. Modellen giver staten en budgetsikkerhed, men ikke nødvendigvis at man får mest VE for pengene. Dansk Industri havde foreslået en alternativ model med en fast afregningspris:

”I tråd med vurderingerne fra Energikommissionen forventer vi faldende teknologiomkostninger og en stigende elpris over årene. Det vil betyde, at man vil få lavere støtteomkostninger ved at have et tilskud, der flyder med elprisen”, siger Troels Ranis, DI Energi.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3579
Mobil: +45 2924 4591
E-mail: jedpdi.dk
PUBLICERET: 29-09-2017 OPDATERET: 29-09-2017