På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Energieffektivitet skal fremmes via udbud

I torsdags talte branchedirektør Troels Ranis på en konference på Christiansborg, hvor han slog fast, at DI ønsker en markedsdrevet udbudsordning men med to puljer.

Til trods for at Danmark og den danske industri er blandt de bedste til at bruge energien effektivt til at skabe værdi, er der fortsat betydelige potentialer for energieffektivitet både i erhvervene og i bygninger. Derfor anbefaler DI Energi, at energiselskabernes nuværende energispareindsats ændres til en mere markedsdrevet udbudsordning. Sådan lød det på Dansk Energis konference på Christiansborg.

Ordningen skal administreres af en uafhængig administrator eksempelvis Energistyrelsen, og den skal bestå af to puljer – en målrettet bygninger og en målrettet erhverv. Den samlede finansiering af ordningen bør lyde på op til en milliard kroner i modsætning til i dag, hvor vi bruger omkring halvanden, sagde Troels Ranis.

Troels Ranis sluttede af med tre anbefalinger til de politikere, der skal indrette fremtidens energieffektivisering:

  • Sæt en klar retning
  • Skab en ny ramme
  • Flyt finansieringen til finansloven.
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3514
Mobil: +45 3016 6563
E-mail: adladi.dk
PUBLICERET: 07-03-2018 OPDATERET: 07-03-2018