På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ny rekord: 43,6 pct. af Danmarks elforbrug var dækket af vind i 2017

2017 var et rekordår for vindenergi i Danmark, hvor vindenergi dækkede 43,6 pct. af det danske elforbrug.

2017 blev et rekordår for vindenergi
Med en dækning på 43,6 pct. af elforbruget blev den hidtidige rekord fra 2015 slået. Her var dækningsgraden på 42 pct. I alt producerede de danske vindmøller strøm svarende til 13,9 TWh. I forhold til sidste år er afregningsprisen gået fra 18,7 øre pr. KWh til 20,2 øre pr. KWh i 2017. Dette giver en bedre pris for producenterne, men vindmøllestrømmen er stadig god for forbrugerne, da vindmøllestrøm er 11 pct. billigere end den gennemsnitlige afregningspris (uden tilskud). Grunden til, at prisen for vindmøllestrøm er steget, er, at Danmark er blevet bedre forbundet med handelspartnere på elmarkedet.

Grøn jul
Danskerne fik ingen hvid jul, men til gengæld fik de en grøn jul, hvor hele Danmarks elforbrug var dækket af vindenergi.

På trods af bedre forbindelser til udlandet og mellem de to danske priszoner, er der stadig plads til forbedringer, hvilket de negative elpriser i julen er et eksempel på. En kombination af lavt elforbrug grundet mindre produktion i industrien, meget vind og flaskehalse til udlandet resulterede i negative elpriser juleaften, hvor elprisen den 24. december, kl. 02 ramte -37,3 øre pr. KWh. Specielt udlandsforbindelserne gav store problemer, og man blev nødt til at lukke ned for udvalgte vindmøller og endte altså med en negativ elpris.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3543
Mobil: +45 6012 4139
E-mail: mholdi.dk
Læs også
Energi-, Klima- og Forsyningsministeriets pressemeddelelse:
PUBLICERET: 05-01-2018 OPDATERET: 05-01-2018