På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
MÅNEDENS MEDLEM I DECEMBER

I DI Energi har vi medlemmerne i fokus. For at give et indblik i medlemmernes verden stiller vi hver måned skarpt på et af vores 400 medlemmer.

Medlemmet får fem skarpe spørgsmål og fortæller om, hvad der optager dem netop nu.

I november er ista Danmark månedens medlem.

Adm. direktør Benny Mathiesen besvarer seks skarpe spørgsmål om, hvem ista Danmark er, hvad de har fokus på netop nu, hvordan de arbejder med innovation og hvad deres vigtigste fordel ved at være medlem af DI Energi er.

 1)  Hvem er ista Danmark?
ista er en af verdens førende virksomheder inden for levering af energi-serviceydelser og ista Danmark administrerer og leverer ydelserne i Danmark.

ista er en international koncern, der er repræsenteret i 24 lande omfattende de fleste europæiske lande såvel som Kina, Rusland og De forenede Arabiske Emirater.

I Danmark ejer vi også virksomhederne Clorius og Varmekontrol.

I ista hjælper vi bygningsejere og virksomheder over hele verden med at måle, visualisere og afregne energi- og vandforbrug. Vi hjælper med at energieffektivisere bygninger og bygningsdriften, og gør det individuelle energi- og vandforbrug transparente for ejere såvel som for beboere. Som grundlag anvender vi målere og aflæsningssystemer baseret på moderne radioteknologi. Det gælder energimålere, vandmålere og radiatormålere.

2) Hvad optager ista Danmark netop nu?
Energiomstillingen hos vores kunder og beboere optager os meget lige nu. Vi oplever, at vores kunder er meget interesserede i energiløsninger, der understøtter, at de nu og ikke mindst i fremtiden kan omstille deres bygninger til at være mere bæredygtige.

Med istas energistyringssystemer bliver alle forbrugsdata visualiseret på en online portal, istaonline eller på en app. Her kan den enkelte beboer følge sit forbrug og justere det efter behov. Bygningsadministratoren kan ligeledes følge forbruget og dermed hjælpe beboerne til en bedre udnyttelse af energien.

Faktisk viser undersøgelser, at visualiseringen, vi leverer, kan medføre besparelser på op til 10 pct. Desuden tydeliggør løsningerne, hvordan kunderne med få investeringer kan reducere udgifterne til energi og samtidig leve op til kravene i EU’s Energieffektiviseringsdirektiv og i den danske faktureringsbekendtgørelse omkring netop visualisering af energiforbrug.

Et andet område, der optager os lige nu, er ”Internet of Things” (IoT). Vi mødes ofte af spørgsmål fra kunder relateret til IoT– ikke mindst fordi kunderne næsten dagligt oplever reklamer for nye, smarte energiteknologiske løsninger på internettet. Vi er derfor særligt opmærksomme på, at vores løsninger også i fremtiden skal kunne levere det, kunderne har behov for - også i relation til IoT.

3) Hvordan arbejder I med innovation?
En væsentlig del af vores innovation går på at understøtte, at kunderne kan få flere ydelser og løsninger. Vi anvender en sikker, krypteret datakommunikation til de ejendomme, som anvender en eller flere af vores målere, og denne kommunikationskanal kan udnyttes til meget andet end transport af forbrugsdata.

ista har lanceret røgalarmer, fugtmålere, temperaturloggere og lækagealarmer, der alle kan overvåges i samme system som forbrugsmålerne. Det betyder, at vi på kundernes vegne kan levere sikkerhed for, at alle alarmer og målere virker, hvor meget batterilevetid der er tilbage og varsle kunderne, hvis der er behov for det. De nye lanceringer er batteridrevne, og batterierne holder mindst 10 år, så kunderne behøver ikke at koncentrere sig om vedligeholdelse og verifikation af målerne.

En stor del af udviklingen sker på vores udviklingscenter, der ligger i vores hovedkontor i Tyskland. Dermed sikrer vi, at vi kan arbejde dedikeret med innovative og tekniske løsninger. Men ideerne til nye løsninger kommer for en stor dels vedkommende fra Danmark.

En innovativ løsning er for os mere end bare en god idé. En ny måler skal eksempelvis udvikles, testes og godkendes af myndighederne for derefter at sættes i produktion på vores fabrikker, inden den sendes på markedet på det rette tidspunkt.

Desuden kan definitionen af innovative løsninger variere fra land til land. Eksempelvis har vi løsninger, der blev udviklet til det engelske marked efter liberaliseringen af energisektoren. De løsninger vil være innovative, hvis de kommer til Danmark eksempelvis vores system, hvor der i butikkers kølediske/frysere indbygges en parallel eltavle med fjernstyrede kontakter, så de styres ift. deres temperatur, elprisen og butikkens åbningstid.

Dog skal man også passe på, at løsningerne ikke bliver for innovative, for så er de svære at sælge. Men når det danske marked begynder at efterspørge en innovativ løsning, som vi har på markedet i et andet land, ser vi naturligvis på, om det er noget, vi skal lancere i Danmark.

Så jo; vi arbejder meget dedikeret med innovation.

4) Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?
Vores kunder bliver stadigt mere datadrevne, og de nye digitale muligheder gør, at kunderne udvikler behov, de ikke havde tidligere. Vi råder allerede nu over en række løsninger, som udnytter de datadrevne muligheder i større omfang, end vi ser i dag, og med en øget efterspørgsel, ser vi derfor også muligheder for at markedsføre nye løsninger i Danmark.

En af de seneste løsninger, vi har lanceret på markedet er ”Automatic Data Exchange” løsningen (ADE), hvor vi blandt andet kan samkøre data fra kundernes systemer direkte med vores systemer. ista har naturligvis ikke direkte adgang til eksempelvis boligselskabernes systemer. Boligselskabet bestemmer selv, hvilke informationer der skal sendes videre. Men når systemerne ”taler sammen”, betyder det, at man har langt bedre mulighed for ”energy management” og mindre risiko for tastefejl f.eks. i forbindelse med navne mv. i flytteopgørelser.

Det vil også sige, at eksempelvis flytninger og de endelige regnskaber kommer hurtigere frem. Dobbeltarbejde med registrering af ting både hos kunden og hos os undgås, så vores kunder kan spare ressourcer, spare omkostninger og i sidste ende undgå huslejestigninger.

I øvrigt har vi fremadrettet valgt at stille ADE gratis til rådighed for alle vore kunder, der dermed får fordelene.

5) Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år?
En udfordring de kommende år er, at teknologiudviklingen går så hurtigt, og data er blevet så billige, at nogle kunder har svært ved at få overblik over, hvilke løsninger de reelt har behov for. Bl.a. påvirkes kundernes ønsker til løsninger af de øgede krav, der er til datasikkerhed.

Vi oplever derfor, at det bliver sværere at levere den løsning, kunderne forventer, fordi løsningen på deres behov ikke nødvendigvis stemmer overens med det, de efterspørger.

Således kan det på længere sigt blive en udfordring at levere de løsninger, som bidrager bedst til energiomstillingen og dermed de løsninger, som ista helst vil levere til de danske kunder.

6) Hvad ser I som den vigtigste fordel ved at være medlem af DI Energi?
DI Energi er et netværk, hvor vi får information, sparring og rådgivning. Vi arbejder innovativt, og vi har i den sammenhæng behov for stærke nationale organer, som er med til at bane vejen for de løsninger, vi kan bidrage med.

Vi skal kende intentionerne bag de udtalelser, politikerne kommer med, og vi skal vide, hvornår vi som branche skal stå sammen for at holde fast i løsninger, der er til gavn for Danmark. På de områder får vi hjælp fra DI Energi.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3514
Mobil: +45 3016 6563
E-mail: adladi.dk
Fakta om ista

ista koncernen:

  • Repræsenteret i 24 lande.
  • 5.397 fuldtidsansatte.
  • En omsætning i 2016 på 850 mio. €.
  • Laver energi- og varmeregnskaber for ca. 12 mio. lejemål.

ista Danmark:

  • Hovedkontorerne ligger i Ballerup for ista, Odense for Clorius varmemålerkontor og Ålborg for Varmekontrol.
  • Ca. 200 fuldtidsansatte.
  • Andel af kvinder i virksomheden: 49%.
  • Antal solgte målere i Danmark i 2016: stk. ca. 200.000.

Faktisk viser undersøgelser, at visualiseringen, vi leverer, kan medføre besparelser på op til 10 pct.

BENNY MATHIESEN, ADM. DIREKTØR I ISTA DANMARK