På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Dansk vindindustri får nøglerolle i New York

New York har ambitioner om at blive den førende havvindstat i USA. Den plan udgør et stort potentiale for en række virksomheder i den danske vindenergisektor. I januar mødtes topfolk fra staten New York med repræsentanter fra den danske vindenergisektor ved et DI-event i New York.

New York har høje ambitioner om at få mere ren energi. Det giver danske eksportmuligheder inden for offshore vind. Danmark og danske energivirksomheder er allerede udpeget som en central partner for den amerikanske delstat. New Yorks energiudviklingsmyndighed NYSERDA (N.Y. State Energy Research and Development Authority) har netop fremlagt en køreplan, der skal forsyne 1,2 millioner hjem i New York med energi fra havvindmøller i 2030.

- Danmark har været first mover inden for havvind på globalt plan, ligesom New York vil være det i USA. Derfor er Danmark en central partner for os, fortæller chef for Large-Scale renewables i NYSERDA, Doreen Harris. Hun deltog ved en event i januar, som Dansk Industri holdt sammen med Energistyrelsen og Eksportrådet i New York om de nye planer.

Delstaten New York har i øjeblikket USA’s mest ambitiøse energiplan om at 50 procent af elforbruget skal dækkes af ren energi i 2030.

- Det er et kapløb om at komme først, som vi kan vinde, fordi vi har den politiske vilje, kapaciteten og ambitionerne. Her kan de danske vindvirksomheder bidrage med erfaring og viden, hvilket vil gøre det lettere for os at gennemføre vores planer, siger Doreen Harris. Hun peger blandt andet på, at den danske vindenergisektor kan levere alle led i kæden fra rådgivning i planlægningsfasen, over transport til produktion, opsætning og drift af møllerne.

Læs den spændende artikel skrevet af Sofie Rud om New Yorks vind-ambitioner og de danske virksomheder, som bidrager til at gøre dem til virkelighed i artikel i det seneste nummer af DI Business på side 26. Du finder DI Business via linket i højremenuen på denne side.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3722
Mobil: +45 2949 4594
E-mail: hpsdi.dk
Læs DI Business her
PUBLICERET: 02-03-2018 OPDATERET: 02-03-2018