På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Flot udstilling af ren energi i DI

Udstillingen CLEAN ENERGY – Efficient Solutions for Global Challenges er i gang.

Danske energikompetencer illustreret gennem produkter, grafik, film og virtual reality. Foto: Hans Peter Slente, DI Energi.

Stor bevågenhed om danske løsninger
Danmark er foregangsland, når det gælder grøn omstilling af energi. Vi er i Danmark startet tidligt og kommet langt med at udvikle løsninger, der sparer energi og anvender vedvarende energikilder. Resten af verden går i samme retning. Det åbner gigantiske muligheder for danske leverandører af grønne løsninger. Der er stor international bevågenhed om Danmark og interesse for de løsninger, som danske firmaer kan levere. Dansk energiteknologi præger den grønne omstilling i hele verden.

Løsninger med international rækkevidde
Det markerer DI Energi med en udstilling i Industriens Hus i perioden 11. april til 25. maj 2018. Udstillingen har titlen ”CLEAN ENERGY – Efficient Solutions for Global Challenges” og finder sted i anledning af Nordic Clean Energy Week i slutningen af maj. Formålet med udstillingen er at vise, at grøn omstilling af energisystemet er mulig og attraktiv. Mange af løsningerne er udviklet af danske virksomheder og anvendes allerede internationalt.

Fysisk udstilling
DI Energis medlemmer fremviser deres løsninger og flere projekter med international rækkevidde, hvor deres produkter og ekspertise indgår. Det sker i Foyer’en til Industriens Hus. Her kan du se det innovative og energieffektive kollegium Urban Rigger, hurtiglader til elbiler, et moderne biomasseanlæg i Storbritannien, Afrikas største vindmøllepark ved Lake Turkana i Kenya, Burbo Bank Offshore Wind Farm ved Liverpool og et eksempel på de enorme kabler, som transporterer grøn strøm hen over havets bund. Løsningerne er udviklet af DI Energis medlemmer og giver international genlyd.

Virtuel udstilling
Udstillingen har betydelige virtuelle elementer af film og cases. Alle medlemmer af DI Energi opfordres til at bidrage til den virtuelle udstilling. Det er ganske let, helt gratis og kan nås endnu. Virksomheden skal blot levere en kort beskrivelse af en case, som vil indgå i udstillingen.

Udstilling åben frem til 25. maj
Udstillingen er nu åben og ses dagligt af alle besøgende i Industriens Hus og af de mange mennesker, der hver dag passerer forbi. Udstillingen får særlig opmærksomhed ved DI Energis Årsdag den 26. april og ved konferencen Clean Energy Investment Forum og andre aktiviteter i forbindelse med Nordic Clean Energy Week i slutningen af maj. Udstillingen arrangeres af DI Energi og State of Green.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3722
Mobil: +45 2949 4594
E-mail: hpsdi.dk
PUBLICERET: 18-04-2018 OPDATERET: 02-05-2018