På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Industriens håb til ny energiaftale: Gør plads til at markedet kan udfolde sig

INTERVIEW: Dansk Industri vil bruge 2,2 milliarder skattekroner om året på den nye energiaftale, som til gengæld skal skrue ned for detailstyringen. Man undervurderer, hvor stærkt gennemslag mere marked kan have på energiomstillingen, siger DI's Troels Ranis.
Foto: Hans Søndergaard

Finansieringen skal være på plads, der skal være mindre detailstyring, og så skal markedet drive udbygningen af vedvarende energi og energispareindsatsen.

Det er kort fortalt indsparket fra DI til energipolitikerne forud for forhandlingerne om den næste store energiaftale.

”Diskussionerne kommer nok meget til at dreje sig om at finde penge til den grønne omstilling. Vi foreslår et gennemsnit på 2,2 milliarder kroner hvert år over aftaleperioden fra finansloven. Det er et konkret bud, det har jeg ikke set andre komme med,” siger branchedirektør i DI Troels Ranis og tilføjer:

”Indgangsbønnen er, at vi ønsker en grøn omstilling. Det skal der ikke være tvivl om. Men vi ønsker en tilgang til energipolitikken, som er langt mere markedsdrevet, end det vi har set tidligere.”

Ekko fra Energikommissionen
Hvis det kan lyde lidt som et ekko af Energikommissionens anbefalinger fra næsten et år siden, så er det ikke helt ved siden af. For Dansk Industri er helt på linje med Energikommissionen.

”Vi vil da gerne minde politikerne om, hvad kommissionen sagde,” som branchedirektøren siger det.

Altinget møder Troels Ranis i Industriens Hus midt i København i tørvejr af en plaskvåd dansk vinterdag. Her nævner han hurtigt, at det med mere konkurrence ikke skal ses som slækkede grønne ambitioner.

”Man undervurderer, hvor stærkt det her gennemslag af mere marked kan blive for energiomstillingen i Danmark. Det er sagt mange gange, men priserne på vedvarende energi er jo banket i bund meget hurtigere, end vi forudså,” siger Troels Ranis.

Energiforbruget skal effektiviseres
Derfor mener industrien, at tiden er til at skrue op for den udbudsmodel, som der allerede findes for havvindmøller, og som nu blot er på en slags prøve for solceller og landvindmøller. Og så skal hele energispareområdet konkurrenceudsættes.

Det med energispareområdet – eller energieffektivitet – er særlig vigtig for Troels Ranis. Han hører ikke til dem, som mener mere grøn energi også gør det overflødigt at spare på energien. - For historisk har det vist sig at gøre godt for den danske industri at tænke over energiforbruget.

”Der skal være plads til vækst, men følgesvenden er, at vi skal være konkurrencedygtige. Og det kræver, at vi effektviserer vores forbrug. Og så er vi jo bundet af nogle EU-forpligtigelser, som vi selvfølelig skal efterleve helt og aldeles,” siger han.

Begge elementer i brøken
Men der er graverende problemer med den måde, indsatsen foregår på i dag. Forsyningsselskaberne vil gerne slippe ud af den nuværende konstruktion. Og køen er lang af kritikere, som kalder på en ny ordning.

Heriblandt også DI: Der kommer for få effektiviseringer ud af indsatsen, og de rammer ikke præcist nok de fossile brændsler, hvilket jo er hovedopgaven med den grønne omstilling at komme væk fra.

”Det er de spørgsmål, som er i spil, og vi mener det kan gøres bedre fremadrettet med en statslig udbudsmodel. Hvor vi sætter energisparemarkedet mere frit til at finde energieffektviseringer i industrien, husholdningerne og bygningsområdet. Det tekniske potentiale er enormt stort, så vi skal tage bedre fat,” siger Troels Ranis og tilføjer:

”Energieffektivitet gør os mere konkurrencedygtige internationalt. Men det medvirker også konstruktivt til at opfylde regeringens politiske ambitioner om, at mindst 50 procent af energiforbruget skal være fra vedvarende energi i 2030. Vi skal arbejde med begge elementer i brøken.”

Pas på med måltal - vi er i et mulighedsfelt
Dansk Industri vil ikke selv sætte tal på for, hvor langt indsatsen skal være i 2030. Regeringen er kommet med et bud for andelen af vedvarende energi, som virker som en fornuftig rettesnor. Men i industrien er man åbne for andre målsætninger, det er i virkeligeden ikke så afgørende.

Det vigtige er, at pengene er der, og at politikerne står ved den brede aftale, de indgår. – For Dansk Industri er det helt afgørende, at aftalen rækker ind over midten af dansk politik – og så skal energipolitikken blive mere markedsdrevet.

”Budskabet herfra er, at vi skal passe på med at lægge mindsteforventninger ind, men forholde os åbent til, at vi faktisk er inde i et mulighedsfelt, hvor vi måske kan nå meget mere, fordi omkostningerne til indsatsen falder,” siger Troels Ranis og peger på energiaftalen fra 2012: Den viste, hvor vanskelig det er at forudse udviklingen af energiomstillingen over så mange år.

Giv plads til markedet
Den kommende aftale skal måske gå fra 2020-30, og dermed række endnu længere end den gamle aftale, på et tidspunkt, hvor teknologiudviklingen forventes at gå endnu stærkere.

”Udfordringen ved 2012-aftalen har været en for stærk detailstyring, som man ikke kunne honorere i virkeligheden. Derfor har man modreguleret, eller fundet det nødvendigt at ændre på de initiale aftaler, der jo lå. Det er også den historik, som er med til, at jeg nu gør mig den erkendelse, at hvis vi vil markedet mere, så skal vi også gøre plads til, markedet kan udfolde sig,” siger Troels Ranis.

Artiklen er også blevet bragt i Altinget d. 6. februar 2018.

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 3683
Mobil: +45 2328 5056
E-mail: trradi.dk
PUBLICERET: 07-02-2018 OPDATERET: 07-02-2018